· PHP  · 2 minutters læsetid

Sådan skifter du PHP-versionen på dit webhotel

Hvis du driver en hjemmeside eller arbejder med webudvikling, er det vigtigt at sikre, at dit webhotel kører den korrekte PHP-version. I kontrolpanelet er det nemt at skifte mellem forskellige PHP-versioner.

Hvis du driver en hjemmeside eller arbejder med webudvikling, er det vigtigt at sikre, at dit webhotel kører den korrekte PHP-version. I kontrolpanelet er det nemt at skifte mellem forskellige PHP-versioner.

Hvorfor du bør ændre PHP-versionen på dit webhotel

Hos Duelhost stiller vi flere versioner af PHP til rådighed. Som udgangspunkt vil der være følgende fordele ved at holde sin PHP version opgraderet:

  • Ydeevne og sikkerhed
  • Kompatibilitet med dit CMS (som WordPress, Joomla, Laravel m.fl.)
  • Understøttelse af nyere funktioner og biblioteker

Trin for trin, sådan skiftes PHP-versionen på dit webhotel.

Start med at logge ind på dit webhotel

For at ændre PHP versionen på dit webhotel, skal du starte med at logge ind i kontrolpanelet. Dette kan gøres direkte fra https://customer.duelhost.dk eller via oplysningerne som du modtog i din velkomstmail.

Hvis du gør det via https://customer.duelhost.dk vil du se følgende dashboard hvor der vil være en grøn login-knappe for dit webhotel. Blot klik her og du tages direkte videre til kontrolpanelet.

Når du er kommet til kontrolpanelet vil du skulle udvide menuen Extra Features som ses på billedet herunder og dernæst klikke på Select PHP version som vist på billedet.

Herefter kommer du til siden hvor du kan vælge PHP-version. Hvilken version du burde vælge, afhænger af hvad det er du ønsker at køre. Hvis din hjemmeside er bygget i WordPress så anbefaler vi generelt PHP 8.2 - det er ikke den helt nyeste, men tilgengæld er den godt understøttet af bl.a. tema og plugins, som ofte er hvor understøttelsen kan halte.

Et ekstra tip

Hvis du er usikker på om du tidligere har haft ændret nogle PHP extensions kan du som vist på billedet som punkt 2 klikke Reset to default og så vil dine PHP-indstillinger blive nulstillet til standard.

En ændring af PHP-versionen tager typisk et kort øjeblik og herefter vil din side køre med den valgte PHP-version (og evt. ændrede PHP extensions).